Velkommen i den katolske børnehave!

Sct. Josefs Børnehave er en af de katolske børnehaver i Danmark. Herunder kan du læse hvad det vil sige at være en katolsk børnehave, eller du kan klikke dig ind på følgende link http://www.katolsk.dk/fileadmin/skoler/boernehaver/Folder_maj_2009.pdf, hvor informationerne ligger som en lille folder der kan udskrives.

De katolske børnehaver i Danmark
ved biskop Czeslaw Kozon

Denne lille folder har til formål at gøre opmærksom på vore katolske børnehaver og give oplysninger om dem. Der spørges ofte, både af forældre og pædagoger, hvorfor kirken opretholder disse institutioner og hvilken betydning, vi tillægger dem?
Det vil jeg gerne svare på.

Nutidens mennesker lever i en meget urolig og opsplittet tid, hvor det er svært at få sammenhæng i hverdagen og fastholde grundlæggende værdier.

Samfundets værdinormer, produktivitet og effektivitet, levner kun lidt tid til fællesskab og familieliv, og der er ikke megen plads til småbørn, som stiller helt andre krav til tilværelsen.
Her ser kirken en tjeneste i at være med til at værne om børnenes uundværlige og fuldgyldige plads i samfundet.

Vore børnehaver skal være et tilbud og en hjælp til forældre, som - ofte udfordret af en travl arbejdsuge ønsker en tryg dagligdag for deres barn, et kristent miljø, hvor troen på Gud som altings skaber og alle menneskers kærlige far er grundlag for et fællesskab i næstekærlighed, med respekt for hinanden og med omsorg for skaberværket.

Det glæder mig, at den katolske kirke i samarbejde med forældre og pædagoger på denne måde fortsat kan væremed til at skabe de bedste betingelser for vore børns trivsel og udvikling.

Den Katolske børnehave og dens formål….

En katolsk børnehave er en dagsinstitution, som er oprettet enten af et ordenssamfund, af et menighedsråd ved en katolsk kirke, eller i tilslutning til en katolsk skole.

Det er en børnehave:

- hvor vi på et katolsk kristent grundlag, og i samarbejde med forældrene, ønsker at skabe et miljø for børnene, der kan supplere hjemmets opdragelse,

- hvor vi tilbyder børnene omsorg og tryghed,

- hvor vi tilstræber, at børnene udvikler sig til såvel at være åbne og selvstændige som at kunne indgå i et fællesskab,

- hvor vi giver børnene mulighed for at udforske omgivelserne, så deres erfaringsområde og aktivitet fremmes.

Disse opgaver søger vi at løse under hensyntagen til børnenes alder og udvikling, og med baggrund i institutionens kristne holdning, men uden at lede børnene ind i en bestemt kirkelig retning.

Hvem kan optages

Der stilles ingen særlige betingelser for optagelse, men det er en forudsætning at forældrene er positivt indstillede over for børnehavens målsætning.

Råd ved indmeldelse

Ved henvendelse til børnehavens leder eller til kommunens socialforvaltning udleveres et ansøgningsskema, som afleveres på den centrale pladsanvisning eller efter nærmere anvisning. Når børnehaven har en plads, vil hjemmet få meddelelse herom. Forældrene opfordres og er altid velkommen til at besøge børnehaven.

Hvad koster det?

Den enkelte kommune fastsætter taksten for alle børnehaver, afhængig af antal åbningstimer. Friplads kan søges efter gældende regler.

Økonomi og ledelse

De katolske børnehaver består af både private børnehaver samt selvejende institutioner, der har overenskomst med deres kommune. I denne overenskomst angives bl.a., hvordan bestyrelsens medlemmer vælges eller udpeges. Der vil altid være forældrerepræsentation i bestyrelsen.

Bestyrelsen har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for børnehavens drift, ligesom den ansætter børnehavens leder og dens pædagogiske personale.

Dit barn er i gode hænder

Personalet består af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Antallet af medarbejdere fastsættes af kommunen.

Pædagogerne har gennemgået den obligatoriske uddannelse, der giver dem baggrund for både at indrette institutionen og at tilrettelægge dagligdagen under hensyntagen til børnenes udvikling og behov.

Katolske Daginstitutioner i Danmark

Sankt Nikolaj Børnehave
Nørregade 38, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 36 64
Mail: bis@esbkomm.dk

Sct. Ibs Børnehave
Nørregade 14, 8700 Horsens
Tlf. 75 61 58 61
Mail: kontoret@sctib.dk

Sct. Hedvigsøstrenes Børnehave
Sankt Michaels Gade 10, 6000 Kolding
Tlf. 75 52 94 38
Mail: kjje@kolding.dk

Sct. Josephs Børnehave
Bispegade 4, 4800 Nykøbing Falster
Tlf. 54 85 19 83
Mail: post@sct-joseph-nyk.dk

Sct. Josefs Børnehave
Frederiksborgvej 12, 4000 Roskilde
Tlf. 46 35 44 27
Mail: sctjosefbh@roskildekom.dk

Mariasøstrenes Børnehave og Vuggestue
Vestre Engvej 42, 7100 Vejle
Tlf. 75 82 91 73
Mail: marso@vejlekom.dk

Kontaktperson til Katolske Daginstitutioner i Danmark:

Formand

Kjerstine Roed Jensen, Sct. Hedvigsøstrenes børnehave i Kolding
Email: kjje@kolding.dk

Biskoppens konsulent

Ulla Roed
Email:ullaroed@mail.dk

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.02 | 22:32

Skønt at se alle de dejlige unger. Smil på læben og god stemning. Tak fordi I ligger billeder op.
Den bedste børnehave 😍

...
23.04 | 22:30

Tak for en dejlig fest. På vej hjem sagde Maya begejstret "det har været den bedste dag i hele verden!" Stor ros til alle de voksne for jeres engagement.

...
08.05 | 00:51

1000 tak for en super velkomst til børnehaven. Tak for et godt og informativt møde her til aften. Hyggeligt også at møde de andre forældre. Cornelias forældre

...
12.10 | 00:15

super at man nu nemt kan finde nyhedsbrevet:) tak for en dejlig børnehave :)

...
Du kan lide denne side