Pædagogisk udviklingsplan

 

                              

   

 

 

Indhold

2. Indledning. 2

3. Præsentation af Sct. Josef Børnehave. 3

3.1 Evaluering af den pædagogiske udviklingsplan for 2016 og 2017. 4

4. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse. 8

4.1. Sct. Josefs børnehaves børne- og læringssyn. 9

4.2.  Sct. Josefs børnehaves værdigrundlag og principper. 9

4.3. Sct. Josefs børnehaves børne- og læringsmiljø. 11

5. Den pædagogiske læreplan 12

5.1 Børn i udsatte positioner. 19

5.2 Dokumentation, evaluering og ny styrket læreplan for 2018 og 2019. 19

6. Årsplan 2018. 21

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2. Indledning

 

Sct. Josef børnehave

Frederiksborgvej 12

4000 Roskilde

Tlf. 46 35 11 99

 

Dette er Sct. Josef Børnehaves pædagogiske udviklingsplan. Det er ledelsens og personalets ønske, at man som læser af denne pædagogiske udviklingsplan, vil få et godt indblik i børnehavens børne- og læringssyn, samt den pædagogiske praksis der vedrører arbejdet med børnene. Udviklingsplanen indeholder desuden evaluering af målene for 2016 og 2017, samt årsplan for børnehavens aktiviteter for 2018.

 

 

ALLE BØRN MED I FÆLLESSKABET

 

                           

3. Præsentation af Sct. Josef Børnehave

Sct. Josef børnehave er en selvejende privat kristen katolsk børnehave. Børnehaven er normeret til 5 småbørnspladser og 34 børnehavepladser.  Der er 5 fastansatte medarbejdere.

1 leder, 2 pædagoger, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogisk medhjælper samt 2-3 løse vikarer. Børnehaven er praktikinstitution for pædagogstuderende.

 

Børnehavens åbningstid er dagligt fra 6.45 – 17.15.

 

Sct. Josefs børnehave er en ældre villa beliggende centralt i Roskilde midtby, med Skt. Josef skole som nærmeste nabo. Børnehaven har en lille legeplads med frugttræer, fuglerede gynger, hængekøje, sandkasse med et mudderkøkken. Legepladsen indeholder desuden en flisebelagt terrasse samt overdækning med borde og bænke, hvor børnene kan spise deres mad udendørs.

 

Villaen er i to plan med trappe til 1.sal. I stueplan er der 2 børnegarderober, et lille køkken og 2 stuer, en mellemgang og 3 børnetoiletter samt personalegarderobe med toilet. På første sal er der 5 legerum samt et børnetoilet. Vi lægger vægt på, at børnehaven er indrettet æstetisk og hjemligt for børnene. Stuer og inventaret er flytbart og kan ændres løbende for, at tilgodese børnemiljøet og børnegruppens behov.  

 

Børnene er inddelt i 2 integreret grupper af ca. 18 børn og 2 primære voksne.  I dagligdagen er børnene sammen på tværs af grupperne om morgenen og eftermiddagen. I gruppetiden fra 9.30-11 er børnene primært i deres gruppe. Børnehavedagen har en fast rytme med faste rutiner. Dagen starter med gruppesamling med sang og motorik og hvor dagens aktiviteter introduceres til børnene. Der arbejdes efter en ugeplan med planlagte pædagogiske aktiviteter. Fx ture ud af huset, udendørs leg på legepladsen, kreative aktiviteter i værkstedet, motorik/yoga mm. Der spises frokost kl.11 og fra 12-13.30 er børnene på legepladsen. De yngste børn hviler sig fra 12 -14. Om eftermiddagen i tidsrummet 13.45-14.15 er børnene inddelt i mindre spisegrupper til eftermiddags måltidet. Ved eftermiddagsmåltidet bliver dagen samlet op og børnene høres og inddrages i etableringen af eftermiddagens legeaktiviteter. Legeaktiviteterne foregår udendørs og indendørs efter børnenes ønsker og behov.

 

Børnehaven får et driftstilskud pr. barn, altså pengene følger barnet og det kan have den konsekvens, at normeringen kan svinge i løbet af året. For eksempel i sommermånederne vil børnetallet ofte være lavere, da overgangen fra børnehave til skole sker 1. maj.

Børnehaven administreres af LDD Landsforeningen Danske Daginstitutioner.

 

Opskrivning til børnehaven foregår via børnehavens leder, på mail: leder@sjbornehave.dk  

Eller på tlf. 46351199

 

3.1 Evaluering af den pædagogiske udviklingsplan for 2016 og 2017

 

Vores arbejde med de 6 læreplans temaer kan ses under dette punkt. Herunder vil være en kort evaluering for hvert tema i forhold til aktiviteter, metode og pædagogisk praksis og læring.

 

Alsidig og personlig udvikling:

Vi har arbejdet med børns selvhjulpenhed. Det er synligt på den måde, at børnene inddrages i de daglige opgaver som for eksempel oprydning efter lege, dække bord, tage af bordet, tøj af og på, samt toiletbesøg og håndhygiejne. Derudover arbejdes der fokuseret med, at børnene lære at indgå i børnefællesskabet og dagligt øves turtagning.

Vi har erfaret, at flere børn har svært ved at regulere sig selv i forhold til, at indgå i et børnefællesskab.  Vi ser at flere børn har brug for meget opmærksomhed og hjælp fra de voksne, og hvis behovet ikke opfyldes med det samme, giver det frustration og konflikter. Vi har fokus på, at alle børn kommer med i børnefællesskabet og reflektere løbende over hvordan vi kan indrette børnemiljøet så vi får alle med i fællesskabet. Vi har i efteråret 2017 inddraget forældregruppen på Forældremøder omkring det som vi har observeret at flere af børnene kræver meget opmærksomhed og har udfordringer ved at indgå i børnefællesskabet. Det vil vi arbejde videre med de kommende år.


Vi ser at mange børn reagerer i overgange fra en aktivitet til en anden. For eksempel når en legeaktivitet afsluttes og der er oprydning. Her ligger et pædagogisk arbejde i, at motivere alle børnene til at deltage i afslutningen af legen. Det er en udfordring for flere børn og vi høre ofte børnene sige de ikke vil deltage. Vi er blevet opmærksom på at forberedelsen er vigtig for mange børn. Fx bliver børnene forberedt på at legeaktiviteten snart skal afsluttes, og de guides og motiveres til at deltage i oprydningen. Fx Y tager de røde og X tager de blå biler eller hvem der først får samlet 10 stykker legetøj op i kurven. Vi ser det som et vigtigt fokuspunkt også fremadrettet, at arbejde med børnefællesskabet og de læringsprocesser der følger med i at indgå i et børnefællesskab for det enkelte barn.

 

Sociale kompetencer:

I forhold til vores mål med udviklingen af sociale kompetencer ser vi, at det styrker børnene socialt at vi har fokus på børnenes socialisering i de daglige aktiviteter. Fx på ture ud af børnehaven, at de har en gåmakker de skal holde i hånden og passe på. At der er fokus på, at støtte alle børn i etablering af lege og hjælpe dem med, at holde legen i gang og afslutte legen igen. Vi ser, at igennem lege lære og udvikler børnene deres selvfølelse og at de yngre børn lære meget ved at efterligne de ældre børn i deres aktiviteter og lege.

 

Vi har arbejdet med, at styrke børnenes relationsdannelse og i at guide børnene i deres indbyrdes samspilsrelationer. Vi guider børnene i, selv, at løse de i legen opståede konflikter. Det er vigtigt, at alles perspektiv bliver hørt, for ofte handler konflikter i legene om misforståelser. Vi hjælper børnene til, at se på hensigten i en handling og øver dem i at lytte og samarbejde. I efteråret 2017 havde vi en stor gruppe af 5- 6 årige børn i børnehaven. Vi observerede, at de ældste børn havde et indbyrdes dårligt samspil og det påvirkede hele børnemiljøet i børnehaven. Derfor opdelte vi børnegruppen så de 3-4 årige kom sammen i en børnegruppe i børnehaven og de 5-6 årige i en anden gruppe. Med denne opdeling ville vi tage hensyn til de yngre børns behov for leg og samvær i rolige trygge rammer. De 5 – 6 årige børn fik en dagligdag som var tilrettelagt med meget fysisk aktivitet udendørs i en udegruppe. Da legepladsen er lille benyttede de byens parker om formiddagen og det udviklede sig hurtigt til andre ture i lokalmiljøet. Løbende sås at de 3-4 årige børn blev trygge og glade i de rolige rammer i børnehaven om formiddagen. Med særlig fokus på børnenes sociale udvikling og samspilsrelationer blandt de 5-6 årige blev der tilrettelagt særlige aktiviteter. Vi erfarede hurtigt, at det, at børnene kom ud af børnehaven og var på udebane gjorde at de blev mere lige i forhold til hinanden. De voksne tilrettelagde fællesskabslege hvor alle børnene skulle deltage. De havde fokus på det sociale i legene og børnene lærte hvad der skal til for at en leg lykkes. 1. opbygning af legen 2. holde legen i gang 3. afslutte lege på en positiv måde – så en ny kan begynde.

 

Vi har lært at børnene har brug for voksne der kan igangsætte sociale lege som kan styrke fællesskabet i en børnegruppe. Vi har set at børnene profitere af at voksne aktivt hjælper med at holde lege i gang og har fokus på de i legen opståede konflikter omkring hensigter/adfærd.

 

 

 

Sproglig udvikling

Vi starter dagens aktiviteter med en fællessamling i børnegrupperne. Her arbejdes der med børnenes sproglige udvikling og samlingen indeholder dialog, sang, rim, motorik og fortælling. De voksne benytter piktogrammer til, at forberede børnene på hvad der skal foregå af aktiviteter i løbet af dagen og rækkefølgen på dagens aktiviteter. Det hjælper flere børn, at få sat et billede på hvad der skal ske, så bliver det nemmere at forholde sig til og forberedelsen og genkendeligheden ser vi er vigtig for de fleste børn.
Vi kan se børnene deltager aktivt, de lytter og er meget engageret i samlingen. De efterligner fagter i sange og viser interesse for de ting som de voksne introducere. Vi kan se, at børnene er rigtig gode til at fortælle om det som optager dem selv, og ikke så gode til at lytte til hinanden.
Vi skal arbejde videre med turtagning og aktiviteter som kan være med til at lære børnene at lytte til andre børn.

 

Krop og bevægelse

Vi har haft fokus på at igangsætte aktiviteter og skabe rum til, at børnene kan bruge deres krop, samt opnå læring om den. Ugentlige skovture for børnene og ture i byens parker har været prioriteret højt. Vi har kigget på børnenes muligheder for leg og bevægelse indendørs og udendørs. På ture i skoven er der arbejdet bevidst med børnenes balance og koordination ved at træne på træstammer gå, rulle og løbe på skrænter. På de kortere gåture er der bl.a. fokus på børnenes kropslige udholdenhed. For eksempel på gåture ser vi flere børn blive meget trætte, de gider ikke gå.  Vi mener det er vigtig læring, at anerkende barnets behov men også at arbejde med barnets viljestyrke og udholdenhed. Vi kan se barnet vokser af den positive tillid vi har til, at barnet godt kan gå det sidste stykke hjem til børnehaven. Det hjælper, at motivere ved at synge en sang eller fortælle en spændende historie. Vi skal fortsat have fokus på børnenes lyst til at deltage og at de ikke give op, når der er noget der bliver kedeligt eller det er lidt svært.

På børnehavens årlige motionsdag deltager de ældste børn i motionsløb i Byparken. Det er en lærerig oplevelse for flere børn, at deltage i en fælles aktivitet med lidt konkurrence. Vi ser flere af de ældste børn går meget op i den konkurrence der ligger i at løbe flest omgange på idrætsbanen. Det giver også nogle børn udfordringer når de ikke kommer først over stegen. Vi ser flere børn opleve det som et stort nederlag. Vi er gode til at se og hjælpe de børn som reagerer på ikke at vinde. Vi er meget bevidste om hvordan vi italesætter motionsdagen og at alle bliver hyllet og får diplom for at deltage. Vi får altid alle med både store og små i at bevæge sig på det niveau man er på. De yngste børn deltager i motionsdagen i børnehaven med motorik på legepladsen. Vi kan se, at børnene profitere af ture til byens parker, de får mulighed for, at klatre i træer, løbe og bevæge sig frit.

 

Vi har erfaret, at flere børn bliver urolige i slutningen af dagen og særligt når der afslutning af lege ved afhentningstid. Vi har i samarbejde med Forældrene talt om hvordan vi kunne skabe en bedre og mere rolig overgang på dagens afslutning. Vi har fået en dør mellem garderobe og køkken/stue som lukkes og det giver mere ro på stuerne. Forældrene er blevet bevidst om deres rolle ift. at hente børn. 

 

Natur og naturfænomener

Vi har haft fokus på udeaktivitet og at komme ud i naturen med børnene. Vi har ugentligt haft en gruppe børn på tur til Boserup skov med madpakken. Vi ser det er godt for børnene at være i skoven, de klatre i træer, bygger huler, samler grene. På ugentlige ture i byens parker har børnene fulgt med i årets gang i naturen. De har plukket blomster og græs forår og sommer og samlet grene om efteråret. Børnene fandt store grene i byparken som de ville bruge til at bygge huler på børnehavens legeplads. De slæbte store grene hjem ad flere omgange som blev brugt til at bygge huler og lave tipier på legepladsen.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi hører fra forældre, at vi er gode til at skabe en tryg og hjemlig atmosfære i børnehaven, så børn og forældre føler sig velkommen. Børnehavens traditioner omkring fødselsdage, sommerfest, høstgudstjeneste, fællesspisninger, lanternefest og julesang i kirken, har givet gode og lærerige oplevelser til børnene.

Vi kan se det betyder meget for det enkelte barn, at barnets forældre er med til at fejre fødselsdag i børnehaven og at forældrene deltager til børnehavens arrangementer. Vi kan se, at der er stort fremmøde til de fester børnehaven holder. Vi kan se og høre, at børnene glæder sig til festerne i børnehaven og taler meget om det bagefter. Det giver fællesskabsfølelse at være sammen til arrangementer og fester i børnehaven. Vi inddrager børnene i børnehavens fester under forberedelsen af dem. Børnene er med til at bage og lave lanterner samt pynte op i børnehaven. For eksempel hjælper børnene med at ordne og feje fliserne på legepladsen inden børnehavens lanternefest. Vi har i foråret 2017 haft kunstner på besøg 6 gange i løbet af en måned. Hun malede billeder og lavede collager med børnene. Alle børn fik malet et billede hvor de selv valgte et motiv ud fra noget med dyr. Ferniseringen var med forældre og en workshop hvor alle forældre og børn lavede et fælles maleri. Alle billeder og malerier hænger på væggene rundt om i børnehaven.
De ældste børn opfører hvert år teater for deres forældre, som en del af den årlige afslutningsfest inden de starter i forårs SFO.
Vi går også på biblioteket og låner bøger samt ser film og teater. Så deltager vi med en mindre børnegruppe. Her tages der ofte børn med som vi ser, har det lidt svært i et større børnefællesskab.  I efteråret 2017 har de ældste børn i udegruppen været rundt i byens kirker flere gange. De har været på rockmuseet, bymuseet og på en chokoladefabrik. De har kørt med bus og tog og været i København og se Rundetårn m.m. Vi erfarede, at de fleste børn var den største oplevelse at køre med offentlige transportmidler. Vi erfarede at børnene ofte kommer med i butikker, bio, museums og andre kulturelle arrangementer med deres forældre, men at køre med bus og tog var nyt og en lærerig oplevelse for dem.

4. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse

Dagtilbudslovens formålsbestemmelse understreger, at alle børn skal sikres trivsel, udvikling og læring – og at arbejdet i dagtilbuddet skal tilrettelægges i samarbejde med forældrene med udgangspunkt i det enkelte barns kompetencer og behov. Vi tænker om det på følgende måde:

 

Personlig udvikling – at blive sig selv i verden

Det vil sige de psykiske processer, der finder sted i det enkelte barn, og som fører til forandring og udvikling. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på at danne identitet.

Samspilsprocesser – at agere i verden

Det vil sige samspillet mellem barnet, dets jævnaldrende og med anerkendende voksne. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på at handle.

Færdigheder – at kunne i verden

Det vil sige, at barnet mestrer flere og flere konkrete ting. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på kunnen.

Refleksioner – at begribe verden

Det vil sige barnets tanker og hypoteser om sig selv og sin omverden. Læring skal forstås som barnets bestræbelser på forståelse

4.1. Sct. Josefs børnehaves børne- og læringssyn


Vi arbejder ud fra det princip, at alt hvad der sker mellem mennesker er præget og bestemt af relationer og af den enkeltes kompetence til at indgå i en relation.

 

Børn lærer ved at efterligne og det stiller store krav til de voksne i børnenes omgivelser. Derudover foregår der meget læring igennem leg og derfor vægter vi børns leg meget højt. Vi tænker om læring, at det er at udvikle færdigheder, kompetencer og at blive bevidst om noget via refleksion. Læring sker hele tiden og det foregår både i strukturerede aktiviteter og i fri leg.  Børn lære ved at udforske og ved at være nysgerrig. Det er en forudsætning at barnet bliver mødt på dets udviklingsniveau. Børn lære også ved at øve sig og ofte skal der mange gentagelser til. Derfor er børnehavedagen fastlagt med en fast daglig rytme som vi mener, er vigtig i forhold til at skabe trygge og forudsigelige rammer for børnene.

Tryghed og genkendelighed giver barnet gode betingelser for et godt læringsmiljø.

 

 

4.2.  Sct. Josefs børnehaves værdigrundlag og principper

 

Med udgangspunkt i børnehavens vedtægter er det børnehavens målsætning at give børnene værdier og holdninger, så de opdrages til demokrati og frihed under ansvar, rummelighed, ligeværd og respekt, hensynsfuldhed og omsorg. Vi ønsker, at børnene trives og at de udvikler sig i en positiv retning, til glæde for det enkelte barn og for fællesskabet.




I Sct. Josefs børnehave er der særligt fokus på børnefællesskabet. Vi lægger vægt på, at børnene udvikler venskaber, at de har indflydelse på deres hverdag og de aktiviteter der foregår. Vi vil gerne have, at alle børn og voksne taler pænt med hinanden og opfører sig ordentligt overfor hinanden. Alle skal føle de er en del af fællesskabet og at man bidrager med noget forskelligt til fællesskabet.


Vi vil gerne have børnene lærer, at drage omsorg for hinanden, at lære tolerance. At have empati og omsorg for hinanden. At deltage aktivt i løsningen af de, i legen opståede konflikter. Vi arbejder for at skabe et trygt og udviklende miljø, hvor man bliver anerkendt, som det menneske man er og ikke kun får ros, for det man gør.

 

Vi lægger vægt på at dagligdagen er tilrettelagt med en fast rytme, som giver børnene tryghed og genkendelighed og at aktiviteter er tilrettelagt med hensynstagen til børnegruppens trivsel og udvikling.

 

Sct. Josef Børnehave ønsker at arbejde for et anerkendende barneperspektiv, hvor der er fokus på relationer imellem barn – forældre – personale med omsorg, tryghed, respekt og udvikling som fundament.

 

Sct. Josef Børnehave ønsker at udarbejde og efterleve en pædagogik, der arbejder med børnenes sociale relationer, med fokus på fælleskab og inklusion.

 

Sct. Josef Børnehave ønsker at arbejde udviklingsorienteret, professionelt og fremsynet samt følge med udviklingen indenfor det pædagogiske område.

 

Sct. Josefs børnehave ønsker at alle børn dagligt er fysisk aktive og kommer ud og lege.

 

                              

 

4.3. Sct. Josefs børnehaves børne- og læringsmiljø

Definition af børne- og læringsmiljø:

Et inspirerende børne- og læringsmiljø er et alsidigt miljø, hvor omsorg, leg og læring bliver en helhed i hverdagen og hvor børneperspektivet bliver en væsentlig faktor i styrkelse og udvikling af miljøet.

Et godt børnemiljø fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Børnemiljøet er alle de ydre forhold, der påvirker barnet – og børnenes aktive samspil med disse ydre forhold. Børnene påvirkes af de omgivelser, de færdes i og er samtidig med til at påvirke deres miljø. Balancen i dette forhold vil være bestemmende for, hvorvidt barnet oplever at trives, når det lærer og udvikler sig.

 

Det fysiske børne- og læringsmiljø:

Børnehaven er ikke stor og er indrettet med mange små stuer. Vi må derfor fordele børnene i mindre grupper når de leger og der foregår planlagte aktiviteter. I mindre grupper kan børnene lege uforstyrret.

Vi lægger vægt på børnenes medbestemmelse og børnene bestemmer selv så vidt muligt hvor og med hvad de vil lege. Børnene skal gøre det, de selv kan, for eksempel tage tøj på og af, tage deres madkasse og rydde op. Inde har vi fokus på støj: råb og vilde løbelege skal foregå udendørs. Vi har også fokus på lys. Vi har støjplader i loftet, lamper over bordene og har erfaret at når vi har mindre lys tændt, bliver støjen fra børnene også reduceret. Om morgenen tænder vi ikke meget lys i køkkenet, da det giver mere ro og er hyggeligt med lidt stearinlys på bordet. Vi har også fokus på hygiejne og lærer børnene grundig håndvask af deres hænder før spisning og efter at have været ude. Vi lærer børnene hvordan de skal pudse næse og at papiret skal i skraldespanden – dernæst skal de vaske hænder.

 

Det psykiske børne- og læringsmiljø:

Vi vil gerne have, at alle børn og voksne taler pænt til hinanden og opfører sig ordentligt overfor hinanden. Man skal være en god ven og man skal opleve at have venner. Mobning er ikke accepteret. Man må ikke drille. Vi taler om, hvad der er sjov og hvad der er dril og alvor. Alle skal føle, at de er en del af fællesskabet og at man kan bidrage med noget forskelligt. Der skal være plads til os alle sammen og det skal være naturligt, at vi er forskellige og at vi ser forskellige ud. Nogen kommer måske fra et andet land og taler anderledes. Vi ser forskellighed som en styrke. Børnene skal drage omsorg for hinanden, for eksempel vil vi gerne have, at de kan trøste hinanden, hvis de slår sig, eller de bliver kede af det. Vi vil gerne have et anerkendende miljø, hvor man oplever sig anerkendt, som det menneske man er og ikke kun får ros, for det man gør. Vi vil have en åben og positiv atmosfære og her skal være demokrati og medbestemmelse.


Det æstetiske børne- og læringsmiljø:

Vi mener det er vigtigt, at børnehaven er indrettet med smukke ting. Vi lægger vægt på, børnenes malerier og billeder ophænges i fine rammer på væggene. Det giver en smuk og inspirerende sanseoplevelse, at der ikke hænger alt muligt oven i hinanden.  Der skal være smukke inspirerende former og farver at kigge på, så børnene får stimuleret deres fantasi og kreativitet. Der skal være dejlige materialer at lege med og bruge kreativt. For eksempel har vi flotte naturfarver som farveblyanter til at tegne med og specielle malefarver til malerier. Vi har samlet forskellige træstubbe som børnene kan bruge fantasifuldt i deres lege. Børnene skal have mulighed for at opleve forskellige materialer som for eksempel plastik, jern, træ, uld og silke. De skal have mulighed for at lytte til stille musik og slappe af og lytte til dansemusik og hoppe rundt.


5. Den pædagogiske læreplan

I det følgende beskrives de 6 læreplanstemaer. Der vil i tilknytning til dette tema være en kortlægning og beskrivelse af børne– og læringsmiljøet ud fra et børneperspektiv.

De 6 temaer er:

 

  1. Barnets alsidige personlighedsudvikling
  2. Sociale kompetencer
  3. Sprog
  4. Krop og bevægelse
  5. Natur og naturfænomener
  6. Kulturelle udtryksformer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. 1.     Barnets alsidige personlige udvikling

 

 

Mål:

  • At børnene lære at indgå i børnefællesskabet i børnehaven.
  • At børnene udvikler evne til at regulere følelser på en positiv måde.
  • At børnene udvikler deres evne til at vise empati og tolerance

 

 

 

Læringsmiljø:

  • Være struktureret således at børnenes behov for læring tilgodeses
  • At børnene ved samvær og dagligdagens aktiviteter får mulighed for, at lære at begå sig sammen med andre.

 

 

 

Voksenhandling:

  • Være gode rollemodeller
  • Være anerkendende og møde børnene der hvor de er i deres udvikling.
  • Være nærværende og skabe udviklingsmuligheder for børnene

 

 

 

Succeskriterier:

  • At børnene udvikler tillid til egne evner og kan etablerer relationer til andre børn og voksne i børnehaven.
  • At børnene er trygge og giver udtryk for glæde ved at være sammen med andre børn og deltage i leg og andre aktiviteter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. 2.     Sociale kompetencer

 

 

Mål:

  • At børnene lære at indgå i børnefællesskabet
  • At børnene udvikler venskaber med flere børn i børnehaven

 

 

Læringsmiljø:

  • Skabe rammer og plads til mindre legemiljøer for børnene.
  • Anerkendende og værdsættende rammer.
  • Tryghed, nærvær og udviklende rammer.

 

Voksenhandling:

  • Være gode rollemodeller og være anerkendende i samspil med børn, forældre og kolleger.
  • Skabe inspirerende rammer og muligheder for at børnene kan lege i mindre legemiljøer.
  • Støtte og igangsætte aktiviteter og lege for børnene.
  • At guide børnene i de sociale relationer og lære/viser børnene hvordan man deles om tingene og løser de i legen opståede konflikter.

 

 

Succeskriterier:

  • Børnene viser interesse for hinanden og vil lege sammen med flere børn
  • At børnene kan dele og lytte til hinanden
  • At børnene viser forståelse for andre børns behov. F.eks. kan hjælpe med at trøste et andet barn.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. 3.     Sproglig opmærksomhed

 

 

Mål:

  • At børnene udvikler sproglig opmærksomhed og sprogforståelse
  • At børnene udvikler en god omgangstone

 

 

Læringsmiljø:

  • Skabe ro og rum for kommunikation.
  • Aktiviteter hvor børnene stimuleres sprogligt.
  • Præsentere børnene for sange, sanglege, rim, remser og historiefortællinger.
  • Være et trygt miljø, således at børnene tør udtrykke sig og fortælle om det de er optaget af.

 

Voksenhandling:

  • Være rollemodel og tale ordentligt og tydeligt.
  • Skabe et trygt og tillidsfuldt miljø med fokus på sprogstimulering i de daglige aktiviteter.
  • At der sættes ord på de ting der omgiver børnene samt på de handlinger der foregår.
  • At der reageres på børnenes initiativer til samtale.
  • At fortælle historier og kigge bøger med billeder m.m.

 

 

Succeskriterier:

  • Børnene viser lyst og initiativ til at kommunikere.
  • Børnene udvikler et alderssvarende sprog og ordforråd.
  • Når børnene synger med på sange og leger kreativt med sproget, fortæller historier, har en god omgangstone.

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. 4.     Krop og bevægelse

 

 

Mål:

  • At børnene oplever glæde ved at bevæge sig og udvikler deres motorik.
  • At børnene lære at være selvhjulpen

 

 

Læringsmiljø:

  • Give mulighed for fysisk udfoldelse både ude og inde.
  • Skabe aktiviteter hvor børnene får mulighed fort være fysisk aktive samt plads til stille aktiviteter.
  • At der i den daglige rytme og indretning lægges vægt på børnenes lyst og glæde ved bevægelse.

 

 

Voksenhandling:

  • At de voksne er sig bevidst om, at de er rollemodeller for børnene. F.eks. at de voksne deltager aktivt i de fysiske aktiviteter. F.eks. deltager med fagter ved sanglege o. lign.
  • Skabe rammer og igangsætte aktiviteter udendørs hvor der er fokus på bevægelse.

 

 

Succeskriterier:

  • Børnene viser glæde ved fysisk aktivitet.
  • At børnene kan gå ture og tumle rundt, løbe og deltage med fagter ved sanglege.
  • Børnene kan gå på trapper og bruge deres krop i forhold til deres alder/udvikling.
  • At børnene kan tage aktiv del i at tage tøj på og af når de skal ud og lege eller ved toiletbesøg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. 5.     Natur og naturfænomener

 

 

Mål:

  • At børnene oplever naturen og de forskellige årstider.
  • At børnene lære at respektere og udvise ansvarlighed for natur og miljø

 

 

 

Læringsmiljø:

  • Give børnene mulighed for, at opleve naturen.
  • At lege udendørs og opleve de forskellige årstider.
  • At give børnene mulighed for at se, mærke, lugte og smage naturen.

 

 

Voksenhandling:

  • Være gode rollemodeller og vise glæde ved at være udendørs – også når det regner!
  • Planlægge udendørs aktiviteter hvor børnenes sanser bliver stimuleret og oplever naturen.
  • Deltage aktivt i naturformidling til børnene f.eks. at plukke blomster, finde små insekter, samle ting i naturen som kan bruges til at lege med.

 

 

Succeskriterier:

  • At børnene viser lyst og glæde ved at være udendørs.
  • At børnene viser interesse for naturen, f.eks. finder insekter og plukker blomster m.m.
  • Børnene leger med sand og vand samt andre ting de finder udendørs og i naturen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  1. 6.     Kulturelle udtryksformer og værdier

 

Mål:

  • Børnene lære at deltage i kulturelle fællesskaber fx børnefødselsdage i børnehaven
  • Børnene oplever glæde ved at deltage i kreative aktiviteter

Sammen med en børnegruppe

 

Læringsmiljø:

  • Være inspirerende og give mulighed for kreative aktiviteter.
  • Præsentere børnene for forskellige ting som maling, vand, trylledej, musik m.m.
  • Præsenterer børnene for traditioner til børnefødselsdage i børnehaven.

 

 

Voksenhandling:

  • Forberede og planlægge kreative aktiviteter som er tilpasset børnenes alder og udviklingstrin.
  • Være en god rollemodel og vise børnene i handling hvordan forskellige materialer kan bruges.
  • Fejrer børnefødselsdage i børnehaven og skabe en hyggelig stemning for børnene.

 

 

Succeskriterier:

  • Børnene viser lyst og initiativ til at deltage i kreative aktiviteter, f.eks. når de maler med farver eller når de leger med vand/vandlege.
  • Når børnene deltager aktivt i børnefødselsdage, når de sidder i samling og synger med på fødselsdagssangen med fagter. Når børnene indgår og tilpasser sig de normer der er gældende fx til fødselsdage, besøg på biblioteket, på museum, i bussen, m.v.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.1 Børn i udsatte positioner

Børn i udsatte positioner har brug for en fokuseret indsats. Hvis der opstår en bekymring omkring et barn inddrages barnets forældre og der planlægges et møde hvor forældre og personale taler sammen om deres bekymring og indgår aftale om hvad der skal ske af udvikling. Vi arbejder i henhold til Roskildemodellen og samarbejder med Roskilde kommunes PPR afdeling.

 

Vi har fokus på barnet og dets behov. Vi inddrager børnene i relevante aktiviteter og gerne i mindre børnegrupper. Vi arbejder målrettet med handleplaner i samarbejde med forældrene omkring indsatsområder i hjemmet og i børnehaven.

 

5.2 Beskrivelse af arbejdet med dokumentation, evaluering og opfølgning

 

Vi dokumenterer vores arbejde via følgende:

 

v  Dagbogen/dokumentations-bogen.

v  Foto af børn og aktiviteter.

v  Nedskrevne iagttagelser, til intern evaluering/refleksion.

v  Børns fortællinger.

v  Børnenes tegninger, malerier m.m.

v  Månedsbreve.

v  Børnehavens hjemmeside.

 

 

 

 

Evaluering

 

Vi evaluerer i personalegruppen på personalemøder. Grundlaget for evalueringen er de pædagogiske læreplaner og herunder børnemiljø vurderingen. Vi vil ved evalueringer vurdere, om vores opstillede hypoteser holder, det vil sige om der er sammenhæng mellem mål – børne- og læringsmiljø og de voksnes handlinger.

Førte det til de opstillede succeskriterier? Hvad skal der til for at succeskriterierne lykkes? Hvordan blev børnenes perspektiv inddraget? Hvad lærte børnene af det som foregik/skete i processen?

Dokumentation sker via dagbogen, månedsbrevene og billede dokumentation.

Der evalueres jævnligt på personalemøder omkring det pædagogiske arbejde. Hvert andet år evalueres læreplansmål i forbindelse med evalueringen af børnehavens udviklingsplan.

 

Opfølgning

Vi bruger den viden, vi lærer i arbejdsprocessen i det videre arbejde med udvikling af det pædagogiske arbejde. Vi ser det som en vigtig opgave, at følge op på mål og praksis i forbindelse med udvikling af det pædagogiske læringsmiljø og udviklingsarbejde i børnehaven.

 

Ny styrket læreplan og implementering af ny dagtilbudslov

I sommeren 2018 starter vi op på arbejdet med den ny styrket læreplan. Dette arbejde vil fylde resten af 2018 og i 2019. I perioden vil vi også arbejde med sammenlægningen mellem børnehaven og Skt. Josef skole. Der skal bl.a. arbejdes med forældreindflydelse og i samarbejde med forældrerådet udarbejde principper for forældresamarbejde, pædagogisk praksis og overgange i børns liv. Det bliver et par spændende år som vi i børnehaven ser frem til.

 

6. Årsplan 2018

 

JANUAR

 

v  Vinteraktiviteter

v  Forældresamtaler for kommende skolebørn

 

 

FEBRUAR

 

v  Nye børn starter

v  Tema uger i

v  Fastelavnsfest i børnehaven

 

 

MARTS

 

v  Nye børn starter

v  Påskeaktiviteter

v  Børnehaven er lukket 3 dage før påske

 

 

APRIL

 

v  Børnehaven holder (personaleseminar fredag 13.april fra kl.13-16)

v  Forårsaktiviteter

v  Afslutningsfest for kommende skolebørn med forældre den 25. april.

v  Sidste børnehavedag den 30. april

 

 

MAJ

 

v  Nye børn starter i børnehaven

v  Indkøring af nye børn

v  Forældremøde den 29. maj.

v  Pinsekoncert fredag den 18. maj.

 

 

JUNI

v  Nye børn starter

v  Sommeraktiviteter

v  Sommerfest den 13. juni.

 

JULI

 

v  Sommeraktiviteter

v  Sommerkoncerter i byens parker

 

 

 

AUGUST

 

v  Nye børn starter

v  Sommeraktiviteter

v  Fællesspisning i grupperne, solgruppen den 21.8 og månegruppen den 23.8

 

 

SEPTEMBER

 

v  Nyt barn starter

v  Høstaktiviteter

v  Reception i forbindelse med sammenlægning med Skt. Josef skole

v  Fotograf i børnehaven torsdag den 27.9 Kl.9.00

v  Forældremøde med valg til forældrerådet den 19.9 Kl.18-19.30

 

 

OKTOBER

 

v  Efterårsaktiviteter

v  Høstgudstjeneste for de ældste børn

v  Motionsløb fredag 12.10

v  Efterårsferie i uge 42

v  Forældresamtaler i grupperne i uge 40.

 

NOVEMBER

 

v  Lanterneforberedelser

v  Lanternefest med børn og hele familien torsdag den 22.11 kl.17.30-19.00

 

 

DECEMBER

 

v  Julehygge med nisser til samling

v  Juleaktiviteter og juleværksted

v  Julesang i kirken

v  Børnehaven holder lukket mellem jul og nytår

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

29.08 | 10:42

Jeg ønsker at opskrive min datter Kirsten Sofie T. R. Christensen født 05.02.18 til en plads i jeres børnehave.
Mvh. Mette Regel

...
02.02 | 22:32

Skønt at se alle de dejlige unger. Smil på læben og god stemning. Tak fordi I ligger billeder op.
Den bedste børnehave 😍

...
23.04 | 22:30

Tak for en dejlig fest. På vej hjem sagde Maya begejstret "det har været den bedste dag i hele verden!" Stor ros til alle de voksne for jeres engagement.

...
08.05 | 00:51

1000 tak for en super velkomst til børnehaven. Tak for et godt og informativt møde her til aften. Hyggeligt også at møde de andre forældre. Cornelias forældre

...
Du kan lide denne side