Månedsbrev november 2017

 

 

 

MÅNEDSBREV NOVEMBER 2017

 

PERSONALE NYT

Vi må desværre meddele, at Sean er stoppet med udgangen af oktober. Vi har fået ansat en ny pædagog som hedder Rie Burfelt. Rie har flere års erfaring med børn, inklusion og sanse motorik. Rie har været vikar i børnehaven hele oktober måned og indtræder som fast pædagog i stjerneskudsgruppen. Julie og Rie vil snakke med børnene om at Sean er stoppet. Rie har præsenteret sig for børnene i gruppen og hun har allerede et godt kendskab til alle børnene.  

Pædagoger i stjerneskudsgruppen er: Julie og Rie

Pædagoger i sol og månegruppen er: Bettina, Mille og Anne

Børnehavens faste vikarer er: Clara, Anna, Thor og Laura.

I uge 45 er Anna vikar i børnehaven hele ugen.

 

LEGETØJSDAG

Torsdag den 9. november holder vi legetøjsdag i børnehaven. Denne dag må børnene have et stykke legetøj med. Legetøjet bør ikke indeholde batterier.

STJERNESKUDSGRUPPEN

Der er ny ugeplan for stjerneskudsgruppen med fastlagte aktiviteter fra mandag til fredag. Om formiddagene er der aktiviteter som lege i parkerne, en ugentlig skovtur til Boserup skov samt dage med indendørs aktiviteter. Om eftermiddagene er der tilrettelagt aktiviteter med samling/eftermiddagsmad kl.13 og derefter forskellige værkstedsaktiviteter på 1. sal som børnene kan melde sig ind på.

Der vil på den sorte opslagstavle ved børnetoilettet blive ophængt ugeplan og informationer om de aktiviteter der foregår. I begyndelsen af november skal vi øve lanternesangene og lave lanterner. Se venligst opslag om syltetøjsglas.

FYRAFTENSMØDE

Der afholdes fyraftensmøde den 8. november kl.17.45-19.00 i børnehaven. Dette møde er primært for forældre med børn i stjerneskudsgruppen. Aftens emne er information om arbejdet med børnene i stjerneskudsgruppen samt børnehavens praksis i forbindelse med kommende skolestart. Se tilmeldingsliste på opslagstavlen. Julie, Rie og Charlotte deltager.

 

LANTERNEFORBEREDELSER I SOL OG MÅNEGRUPPEN

I sol og månegruppen vil der i november være lanterneaktiviteter. Børnene skal have malet en lanterne og de vil øve sig på børnehavens lanternesange. 

Vi er ved at planlægge et fyraftensmøde for forældre til sol og månebørnene. Vi forventer at det vil blive en gang i januar 2018.

 

FORÆLDRESAMTALER I SOL OG MÅNEGRUPPEN FOR DE NYE BØRN

Onsdag den 22. november holdes der forældresamtaler i sol og månegruppen. Samtalerne starter ved 17 tiden og frem. Der er afsat 20 minutter pr. barn.

Se venligst opslaget på den sorte opslagstavle i køkkenet.

 

LANTERNEFEST DEN 16. NOVEMBER

Torsdag den 16. november holder vi lanternefest i børnehaven fra kl.18 – 19.30.

Tilmelding og betaling bedes afleveres til personalet senest den 10. november.

 

FØDSELSDAGE I NOVEMBER

Tillykke til Valdemar R som bliver 5 år den 11. november. Tillykke til Alma K som bliver 5 år den 27. november. Tillykke til Liv som bliver 5 år den 30. november.

 

PÅKLÆDNING

Børnene har snart behov for varme flyverdragter og termostøvler. Regntøj og gummistøvler samt varme sokker skal altid være i børnehaven. Huer og vanter er også godt at have i sin garderobe. Det er vigtigt at børnene har 2 sæt udendørs tøj. Husk navn i alt tøj og særligt i huer og vanter. Børnene får ofte lagt deres ting alle mulige andre steder end på deres garderobeplads. Ofte bliver huer og vanter væk! Vi ved ikke hvem der driller! Måske det allerede er børnehavens nisse der er på spil.

 

 

Med venlig hilsen

 

Charlotte Munch Andersen

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

02.02 | 22:32

Skønt at se alle de dejlige unger. Smil på læben og god stemning. Tak fordi I ligger billeder op.
Den bedste børnehave 😍

...
23.04 | 22:30

Tak for en dejlig fest. På vej hjem sagde Maya begejstret "det har været den bedste dag i hele verden!" Stor ros til alle de voksne for jeres engagement.

...
08.05 | 00:51

1000 tak for en super velkomst til børnehaven. Tak for et godt og informativt møde her til aften. Hyggeligt også at møde de andre forældre. Cornelias forældre

...
12.10 | 00:15

super at man nu nemt kan finde nyhedsbrevet:) tak for en dejlig børnehave :)

...
Du kan lide denne side